Vinterferie i zoo
Få en særlig hyggelig oplevelse i vinterferien i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.
Besøg parken til fods, oplev ulve, kameler og andre hårdføre dyr med flot, tyk vinterpels. Se løvestalden, oplev skind og kranier fra forskellige dyr, leg i halmlabyrinten, besøg Sminketeatret og hyg i tegneværkstedet - hver dag fra kl. 10.00 til 16.00 i vinterferien fra lørdag den 11. februar til og med søndag den 19. februar 2023.
Du kan også tage med på særturen Vinterbesøg bag kulisserne og komme tæt på giraffer, gorillaflokken og måske klø et næsehorn bag ørerne. Har du årskort, får du halv pris på turen.
Og som noget helt nyt kan børn i alderen 8-12 år komme på Zooskole i vinterferien, hvor de kommer tæt på dyrepassernes arbejde, hjælper med at fodre dyr og gøre rent i en stald.
Læs mere om Zooskole i vinterferien her
BEMÆRK: I vinterferien kan parken kun besøges til fods. Biler skal parkeres ved hovedindgangen.
Entrépriser i vinterferien i 2023
Entréprisen er nedsat i vinterferien ift. normalpris, da dele af parken er lukket for vinteren.
Børn 3-11 år, pr. person: DKK 80,-
Børn 0-2 år, pr. person: Gratis
Årskortholdere har fri entré til parken alle åbningsdage.
Køb billet til vinterferie i zoo

Mød dyrene i staldene på Vinterbesøg bag kulisserne
Hver dag i vinterferien giver vi dig chancen for at komme med på tur bag kulisserne, hvor du kan opleve girafferne, gorillaerne og næsehornene. Da dele af parken er lukket for vinteren, er disse ture eneste mulighed for at opleve de tre dyrearter i deres stalde og anlæg i vinterferien.
Der holdes to ture dagligt - fra kl. 8.30 til 10.00 og fra kl. 14.00 til 15.30. Der er et begrænset antal billetter pr. tur.
Priser for Vinterbesøg bag kulisserne
Voksen 12+ år: DKK 220,-
Barn 3-11 år: DKK 110,-
Småbørn 0-2 år: Gratis (børnene skal dog sidde på skødet af en voksen under bustransport)
Prisen inkluderer entré til parken hele dagen, så man kan besøge dyrene i parken på egen hånd før eller efter turen.
Årskortholdere får 50% rabat på vinterbesøg bag kulisserne
Ejere af årskort til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA sparer 50% på Vinterbesøg bag kulisserne. Gyldigt årskort skal fremvises sammen med billetten.
Priser for Vinterbesøg bag kulisserne for årskortholdere
Voksen 12+ år: DKK 110,-
Barn 3-11 år: DKK 55,-
Småbørn 0-2 år: Gratis (børnene skal dog sidde på skødet af en voksen under bustransport)
OBS: Ved betaling skal rabatkoden VINTERFERIE50 indtastes, så fratrækkes rabatten.
Book billet til vinterbesøg bag kulisserne

Dagsprogram over aktiviteter i vinterferien i 2023
Kl. 10.30-13.30 Rør og spørg om løver, glasindkig ved løveanlæg (P3)
Kl. 10.30-15.30 Åben løvestald (P3)
Kl. 10.45-13.00 Rør og spørg om ulve, ulveanlægget (P1)
Kl. 10.45-15.45 Rør og spørg, dyreskind og -kranier, Zebrasalen i Jacobs Spisehus (P3)
Kl. 10.45-15.45 Tegneværksted, Skovsalen i Jacobs Spisehus (P3)
Kl. 11.30 Fodring af sydamerikanske dyr (P1)
Kl. 12.00 Pingvinfodring (P1)
Kl. 12.30 Ulvefodring (P1)
Kl. 12.45-13.30 Rør og spørg om bjørne, bjørneanlægget (P1)
Kl. 13.15 Kamelfodring (P3)
Kl. 14.00 Fodring af dværggeder (P3)
Bemærk at det i vinterferien kun er muligt at bevæge sig rundt i parken til fods.
Dele af parken er lukket for gæster, så safaritur i egen bil er ikke muligt. Bilen skal i stedet parkeres ved hovedindgangen.
Flere af parkens spisesteder og butikker holder åbent i vinterferien.
Jacobs Spisehus Her kan du blandt andet købe en lækker Vinterbuffet, kaffe, kage og fastelavnsboller.
Safari Shop og Safari Isbar Her er det muligt at købe is, kaffe, kage, varm kakao og slik.
First Stop Her tilbyder vi pølsehorn, franske hotdogs, popcorn, slik og kaffe.
Derudover er der opstillet en kaffevogn, som byder på kaffe, kage, fastelavnsboller og varm kakao.
Og ved parkens salgsvogn ved P3 kan du købe franske hotdogs, kildevand og æblejuice.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.