Åbent i dag: 10-17

Event: Vilde vandhuller 2022

10. maj 2022
Tag familien med på opdagelse i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs fredede moseområde og se, hvad der gemmer sig af liv mellem sivene ved eventen Vilde vandhuller i weekenden lørdag den 21. og søndag den 22. maj 2022.

Der bliver masser af aktiviteter, som små og store kan være sammen om, når vi byder velkommen til eventen Vilde Vandhuller. 
Lån waders og fang vanddyr i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs fredede mose. Bagefter kan I se på dyrene under lup og finde ud af, hvilke arter I har fået i nettet. 
I kan også tage med naturvejleder Finn Lillethorup på tur i mosen og tømme insektfælder og høre om livet ved de danske vandhuller. 
Og I kan deltage i weekendens sjove konkurrencer og vinde bogen Naturen kalder. 

- Det plejer at være en rigtig spændende event, hvor børn og voksne får gode oplevelser sammen. Og mange synes, det er sjovt at gå rundt i vores mose iført waders og så efterfølgende kigge på de små dyr, man får fanget, siger tovholder på eventen og biolog i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, Cindy Sørensen og tilføjer:

- Og vi slipper selvfølgelig dyrene ud i søen igen bagefter. 

Formidling og inspiration

Udover at give familier en særlig oplevelser er eventen også en mulighed for at sætte fokus på en lidt overset del af dansk natur, nemlig vandhullerne. 

- I takt med at byer bliver større og landbrug vokser, bliver der mindre plads til vandhuller i den danske natur. Men de er faktisk vigtige, fordi de giver plads til et rigt dyreliv som for eksempel insekter og padder. Og samtidig giver det et fristed, hvor fugle og landlevende dyr kan søge hen og drikke og køle sig af, siger biologen. 

Så hun håber, at eventen kan være med til at lære gæster lidt om, at vandhuller er vigtige. Og måske give nogle gæster lidt inspiration;

- Man kan jo sagtens selv anlægge et lille vandhul hjemme i sin have og give dyrelivet en hjælpende hånd, hvis man har plads til det. Og det fortæller vi gerne om, hvordan man gør. 

Eventen foregår i weekenden den 21. og 22. maj 2022 - begge dage fra kl. 11.00 til 15.30. Event-teltet står ved området P2. Alle aktiviteter er gratis, når entréen er betalt. 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Verdensmålsarena skal overdækkes
15. april 2024
Et større anlægsarbejde er netop gået i gang i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parkens Verdensmålarena skal…
Fotograf skildrer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i ny bog
11. april 2024
Som fotograf Mette Mørk selv udtrykker det, forsøger man at suge det hele til sig, når man besøger G…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.