
PERSONDATAPOLITIK FOR ÅRSKORT OG KULTURÅRSKORT i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA S/I (/(Løveparken)
Dette omhandler behandling af personoplysninger i forbindelse med udstedelse af årskort og kulturårskort, videregivelse af oplysning til årskortsamarbejdspartnere og opbevaring af data efter årskortets udløb.
Registrering og opbevaring
Ved køb af årskort eller kulturårskort på webshoppen registrerer du selv navn, adresse, postnr. fødselsdato, e-mail og vedhæfter billede. Registreringen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som du er part i (køb af årskortet), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. Ved køb af årskort eller kulturårskort ved besøg i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA registreres persondata af billetsalget bekræftet af dig.
Personoplysninger ved køb af årskort eller kulturårskort hos GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA vil blive lagret i vores eget årskortsystem, både mens kortet er gyldigt samt i 12 måneder efter årskortets udløb. I årskortsystemet har vi mulighed for at se hvor mange gange du har anvendt dit årskort. Dette med henblik på, at sikre fælles legitim interesse for bedst mulig kundeservice ved dit eventuelle efterfølgende genkøb af årskort eller kulturårskort i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.
API og it-leverandører
Årskort- og kulturårskortdata overføres til en fælles API via ekstern samarbejdspartner (Gælder for kulturårskortet fra 2021). Kun årskortet eller kulturårskortets gyldighed er tilgængelig for de 4 samarbejdspartnere Odense Zoo, Aalborg Zoo, Ree Park og Jesperhus Blomsterpark ved scanning af dit kort. Videregivelsen af gyldigheden og kun gyldigheden af årskortet og kulturårskortet er nødvendigt af hensyn til opfyldelse af en kontrakt om adgang hos samarbejdspartnere jf. databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra b.
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA benytter diverse it-underleverandører til hosting af bookingsystemer og backup.
Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til deres egne formål. Vi og vores databehandlere har truffet passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

Ved henvendelse til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har du mulighed for at udøve følgende rettigheder:
- Ret til at få indsigt i de indhentede oplysninger
- Ret til at få berigtiget de indhentede oplysninger
- Ret til at få overført de indhentede oplysninger i et læsbart format
- Ret til at få slettet de indhentede oplysninger
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan ikke udstede årskort eller kulturårskort uden billede og persondataoplysninger, ligesom persondataoplysninger til enhver tid vil kunne tilbagekaldes ved henvendelse til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Jeg er også indforstået med, at såfremt jeg senere ønsker at slette billede og persondataoplysninger vil gyldigheden af årskort eller kulturårskort blive inddraget, og mine personoplysninger straks slettes. GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA yder ikke i refusion i forbindelse hermed.
Seneste opdatering af persondatapolitik årskort og kulturårskort er fra den 18.november 2020.
Tilbagekaldelse og øvrige henvendelser kan adresseres til nedenstående:
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA S/I (Løveparken)
Løveparkvej 3 - Givskud
7323 Give
Tlf.nr.: 75 73 02 22 (9-15)
Kontaktperson: Økonimo- og HR-chef Henrik Kusk Jeppesen
CVR-nr. 75 31 82 19
Klage over GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAa persondatabehandling kan ske til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, Tlf. 33 19 32 00, e-mail dt@datatilsynet.dk.