Træner tillid med strudsekyllinger

05. Juli 2017


Når strudsekyllingerne i GIVSKUD ZOO skal chipmærkes, er det meget lettere, at de selv kommer hen til dyrepasser og dyrlæge - i stedet for at skulle indfanges. Derfor træner dyrepasseren dem nu til at være trygge ved menneskekontakt.

- Kom her. Kom og få noget lækkert at spise. Så er det ormetid.

Dyrepasser Jette Nørgaard kalder på strudsene og deres kyllinger. Det gør hun hver dag. Og helst et par gange om dagen. I hånden har hun en balje med melorme. 

- Jeg arbejder på at vænne kyllingerne til at komme helt tæt på mig. Det gør jeg ved at sidde her og give dem melorme. Så prøver at holde min hånd hen til dem, så de vænner sig til mine hænder – og stille begynder jeg at røre lidt ved dem, fortæller hun. 


Skal lette arbejdet
Når kyllingerne bliver lidt større, skal de chipmærkes. Og derfor er arbejdet med at træne tillid og kontakt med kyllingerne vigtigt. 

- Jeg vil gerne have, at de bliver trygge nok ved mig til, at jeg kan løfte dem op. Det betyder nemlig, at når de skal chipmærkes, skal de ikke indfanges og fikseres. Så kan jeg bare lige løfte dem og holde dem stille og roligt i et øjeblik, mens dyrlægen chipmærker dem. Og så er det overstået – uden stress for dyrene. Så det hele går meget nemmere, når kyllingerne er trygge ved mig, forklarer Jette Nørgaard.


Er prøvet før med succes
Jette Nørgaard har allerede haft succes med træningen med et kuld kyllinger hos strudsene.


- Det kuld, vi havde for et par år siden, trænede jeg på samme måde. Og her lykkedes det at samle dem roligt op til chipmærkning. Det er det, vi gerne vil prøve med de to kyllinger fra i år også, siger hun.

Træningen fortsætter dagligt i de næste uger. Det varer nemlig lige lidt tid, før strudsekyllingerne er store nok til at blive chipmærket.  

De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.