Flyttedag for en zebra

14. Juni 2017


En hanzebra har forladt GIVSKUD ZOO for at blive avlshingst i en zoologisk have i Storbritannien.  


En stor trailer fylder godt op på parkeringspladsen ved P1 denne formiddag. Transportvognen er ankommet for at afhente en zebra og fragte den til den zoologiske have Peak Wildlife Park i Storbritannien.
Da zebraer kan være uforudsigelige og aggressive under pres, skal zebraen først bedøves og derefter løftes ud i traileren.
Så dyrlægen sender en bedøvelsespil afsted, og derefter er det bare at vente på, at hingsten sover. 

Skal være avlshan
Zebraen fra GIVSKUD ZOO skal bruges til avl i den britiske zoologiske have. Zoos rundt om i Europa arbejder tæt sammen om avl med dyrene for at sikre stærke gener og undgå indavl.

- Hingstene kan godt gå sammen, så længe der ikke er hopper. Men når der er det, kan det godt skabe stridigheder, forklarer dyrepasser Villy Vinding og tilføjer:

- Vi har flere hanner, og vi kan ikke lade dem alle gå sammen med hunnerne. Derfor er nogle af vores hanner nødt til at flytte til andre zoologiske haver.

Nem flytning
Da zebrahingsten sover, bliver den trukket op på et bærestykke, så den kan blive løftet ud. Seks mand hjælper til, for den vejer mellem 250 og 300 kilo. Det går dog ret let, så det tager ikke mange minutter, før den er båret ud af stalden og ind i transportvognen.
Her giver dyrlægen den en opvågningssprøjte, så den kan være vågen på køreturen.
Chaufføren venter med afgang, til zebraen er på benene og helt frisk igen – og derefter sættes kursen mod det nye hjem Peak Wildlife Park.        

 
De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.