Status
Den vestlige lavlandsgorilla lever i tropisk regnskov i Nigeria, Cameroun, Gabon og Congo. Racen er truet pga. af de voldsomme krigshandlinger i disse områder, hvor soldater og lokale skyder dyrene for at sikre sig mad. Derudover truer fældningen af regnskoven, krybskytteri og indfangningen af dyr bestanden. For få år siden mente man, at der var ca. 10.000 gorillaer tilbage i naturen, men nye optællinger indikerer, at der er op til 100.000 vilde vestlige lavlandsgorillaer tilbage.

Social adfærd
Den vestlige lavlandsgorilla lever i grupper af 5 – 30 individer. Gorillaerne er meget sociale dyr, der er tæt knyttede til hinanden. Der findes et fast hierarki i flokken, som ledes af den fuldvoksne han (silverback). Dertil kommer et par yngre hanner (blackback), gruppens kønsmodne hunner og op til 10 unger.
Hannen hos den vestlige lavlandsgorilla er meget karakteristisk med sin sølvgrå pels på ryggen, som han begynder at få, når han bliver kønsmoden i alderen 8 – 10 år. Indtil da har han en helt sort pels (blackback). De unge silverback'er forlader på et tidspunk flokken eller tvinges væk af den ledende silverback. Alt efter de sociale relationer i flokken kan de i visse tilfælde få lov til at blive, helt til de er 12-13 år gamle. Derefter lever de alene, indtil de får dannet deres egen flok. For at undgå indavl i gruppen, skifter hunnerne også flok, når de bliver kønsmodne.
De vestlige lavlandsgorillaer bruger det meste af deres tid på skovbunden. De bevæger sig sjældent op i træerne. Det sker kun, når de kan se, at der er føde at komme efter, og at træet kan holde til deres vægt.

Territorialadfærd
Gorillaflokken lever for sig selv på sit territorium. Området svarer til et areal på 20 – 36 km2 , hvor de sjældent får besøg af andre flokke. Generelt er den vestlige lavlandsgorilla kendetegnet ved en rolig og fredelig ikke-aggressiv adfærd. De angriber aldrig uprovokeret, men hvis en udefrakommende han overskrider territoriegrænsen, vil den dominerende han forsøge at skræmme ham væk. Han rejser sig på bagbenene, slår sig på brystet med knyttede næver, mens han råber og skriger. Denne adfærd vil oftest få den fremmede til at fortrække Men forsvinder han ikke, kan der blive kamp.

Fødebiologi
Den vestlige lavlandsgorilla lever primært af blade, frugter, bær og plantemarv fra spirer og skud. Der står mere end 200 forskellige plantearter på menuen. Gorillaerne tilbringer halvdelen af dagen med at æde og den resterende del med at hvile. I naturen får de dækket deres væskebehov gennem den føde, de indtager. Man har således aldrig observeret gorillaer drikke i naturen.

Reproduktionsbiologi
Den vestlige lavlandsgorilla har en drægtigshedsperiode på 8-9 måneder. Hunnen føder sin unge liggende på ryggen, og fødslen tager kun få minutter. Efter fødslen bider moderen navlestrengen over. Ungen er hjælpeløs fra fødslen og totalt afhængig af sin moder, indtil den bliver 3½-4 år gammel. Den nyfødte unge vejer 1½-2 kg. Der fødes normalt kun én unge, men i meget sjældne tilfælde kan der forekomme tvillinger. Gorillaungen vokser dobbelt så hurtigt som mennesket, og i en alder af 3 måneder er den istand til at kravle og ride på moderens ryg. Hungorillaerne bliver kønsmodne i 6-9 års alderen. Brunstcyklusen varer fra 26 til 30 dage. En succesrig hungorilla får 3-6 unger i løbet af sit liv, og de kan fødes på alle tider af året. Hannerne bliver kønsmodne i alderen 8-10 år. I denne periode udvikler de den karakteristiske sølvgrå pels på ryggen.

Internationalt avlssamarbejde
Gorillaerne i Givskud Zoo indgår i det europæiske avlssamarbejde, som styres af en stambogsfører i Frankfurt Zoo. I avlssamarbejdet indgår p.t. 335 gorillaer fordelt på 55 zoologiske haver. Formålet med avlssamarbejdet er at koordinere avlen og udarbejde retningslinier for, hvordan man får optimale forhold for gorillaer i zoologiske haver. Stambogsholderen er ansvarlig for sammensætningen af de forskellige ynglegrupper, og spiller derfor en meget vigtig rolle i vores bestræbelser på at få 2 velfungerende grupper i Givskud Zoo.