Kom tæt på vores elefanter og vær med til at gøre rent hos dem.
Først går turen ind i elefanternes anlæg. Her hjælper I dyrepasseren med at gemme foder, der skal aktivere elefanterne. Efterfølgende ser I elefanterne blive lukket ud, og I får lov til at håndfodre dem med æbler.
Når elefanterne er ude af stalden, er det tid til at gøre rent. Det foregår med skovle, grebe, koste og trillebøre og helt op til 300 kg. elefantmøg skal fjernes. Det er et hårdt, men også sjovt arbejde.
Efter det praktiske arbejde får I mulighed for at kigge nærmere på et elefantkranium, kindtænder, en stødtand og skindet fra et øre og vi snakker om elefanternes tilpasning og adfærd.
Klassetrin: 4. klasse og opefter
Tidspunkt: 9.00-10.30
Varighed: Ca. 1½ time
Periode: Alle dage