Richard Østerballe er zoolog i GIVSKUD ZOO. Så han kender alle parkens dyr, deres søskende, mor og far, mormor osv. Men Richard kender også alle zebraer i verden - eller i hvert fald dem, som kaldes manløse zebraer.
De første manløse zebraer i Europa
Der har været zebraer i europæiske zoos i et par hundrede år. Men det er kun 40 år siden, de første manløse zebraer blev fanget i Afrika og sendt til Europa. De kom fra det nordøstlige Uganda og blev importeret til en zoo i Tjekkiet. ”Man var fra starten noget overrasket over udseendet af disse zebraer”, siger Richard, ”for de lignede slet ikke de almindelige steppezebraer i Uganda og Kenya. Derfor holdt man dem også adskilt fra de andre zebraer. Og det var rigtig smart, for det betyder, at vi i dag ved præcis, hvordan alle manløse zebraer i Europa er beslægtede”. I alt blev der importeret 35 manløse zebraer fra Afrika. De blev sendt videre til mange forskellige zoos. Desværre var det før stambøgernes tid, så de fleste af disse zebraer er der ikke skrevet noget ned om. Heldigvis har man dog styr på 12 af de oprindelige zebraer, som kan spores i avlen i dag.
En helt ny art?
”De manløse zebraer lever i Uganda og Somalia, og de blev beskrevet som noget helt specielt allerede i 1912”, fortæller Richard. ”Den danske storvildtjæger Bøje Benzon så for første gang en manløs zebra i Khartoum Zoo i Sudan i 1946. Han troede også, at der var tale om en helt ny art. Men i de senere år er der forsket en del i steppezebraernes afstamning bl.a. hos GIVSKUD ZOOs manløse zebraer. Så i dag ved vi, at der blot er tale om en type steppezebra, der ser anderledes ud”.
Stambog
I naturen er de manløse zebraer meget sjældne, og der er kun ca. 50 manløse zebraer i zoologiske haver. Derfor fører man i dag en stambog på dem, og det er Richard, der er stambogsfører. ”Det er min opgave at holde styr på alle de manløse zebraer i zoologiske haver”, fortæller Richard. “Én gang om året skriver de andre zoologiske haver i Europa og fortæller mig, hvor mange manløse zebraer der er blevet født hos dem, og hvor mange, der er døde. Jeg hjælper også de andre zoos med at finde ud af, hvilke zebraer vi skal lade få føl sammen. En hingst og en hoppe skal nemlig helst ikke være i tæt familie med hinanden. Når jeg har tastet alle oplysningerne ind i min computer, kan den beregne for mig, hvilke zebraer, der skal have lov til at parre sig. Derefter fortæller jeg de andre zoos, hvilke hingste eller hopper, der skal flyttes hvor hen for at få føl”.
Kan man kende forskel ?
En af de allervigtigste ting i et avlssamarbejde er, at man helt sikkert kan kende de enkelte zebraer fra hinanden. ”Det er faktisk meget nemt at kende forskel, når vi taler om zebraer”, forklarer Richard. ”De har hver en personlig stregkode i form af deres striber. Der er ikke to zebraer i verden - end ikke tvillinger - der er ens. Derfor behøver man heller ikke specielle øremærker eller mikrochip i zebraer. Man tager bare et billede af zebraen, og man vil altid kunne kende den fra alle de andre”, slutter Richard.
