Persondatapolitik for årskortholdere

Senest opdateret 07.01.2015

A.      
GIVSKUD ZOO indsamler, lagrer og bearbejder oplysninger om navn, adresse, foto, e-mailadresse, telefonnummer og fødselsdato på medlemmer af GIVSKUD ZOO Årskort.

B.      
GIVSKUD ZOO registrerer derudover oplysninger om medlemmers besøg i parken inden for kortets gyldighedsperiode til brug for inddeling i kategorier og for at sikre mod et eventuelt misbrug af årskortet. Derudover udveksles overordnede besøgstal med årskortsamarbejdspartnere.

C.      
I forbindelse med at et årskort tages i brug, tager GIVSKUD ZOO et portrætfoto af kortholderen. Fotoet, der alene vil blive brugt af GIVSKUD ZOO i forbindelse med adgangskontrol, vil blive gemt i en database. Ved besøg i parken bliver fotoet vist på en skærm, der kun er synlig for kontrolløren ved indgangen.

D.      
GIVSKUD ZOO lægger stor vægt på, at alle personoplysninger behandles fortroligt, og at oplysningerne kun behandles af medarbejdere, der er instrueret i, hvordan personoplysninger skal behandles for at undgå, at oplysningerne tilintetgøres eller kommer uvedkommende i hænde. Alle data er opbevaret i en database, der kræver adgangskode for at kunne tilgås.

E.       
Som medlem af GIVSKUD ZOO Årskort vil man modtage en række gode tilbud og fordele fra GIVSKUD ZOOs samarbejdspartnere. GIVSKUD ZOO samarbejder primært med virksomheder inden for forlystelses-, restaurations-, legetøjs-, finansierings-, og underholdningsbranchen. Medlemmerne kan til en hver tid se en oversigt over GIVSKUD ZOOs samarbejdspartnere på www.givskudzoo.dk/aarskort. Det vil altid være GIVSKUD ZOO, der udsender tilbuddene på vegne af vores samarbejdspartnere. Hvis ikke medlemmet ønsker at modtage information om tilbud og fordele udsendt af GIVSKUD ZOO på vegne af samarbejdsvirksomhederne, kan medlemmet framelde sig dette ved at rette henvendelse GIVSKUD ZOO pr. brev eller pr. mail på aarskort@givskudzoo.dk.

F.       
GIVSKUD ZOO forbeholder sig ret til at foretage brevfletning af data på personer, som bor på samme adresse. På den måde undgås det, at man i en familie, hvor alle har årskort, modtager for eksempel fire breve, men i stedet modtager kun ét brev, hvor alle oplysninger er samlet.

G.     
GIVSKUD ZOO sikrer den nødvendige ajourføring af de opbevarede oplysninger, så personoplysningerne ikke bliver opbevaret længere end nødvendigt. Ved ophør af et medlemskab vil alle det pågældende medlems personoplysninger blive sat i bero. Senest 24 måneder efter at medlemskabet er ophørt, vil medlemmets personoplysninger blive slettet.

H.      
Medlemmer af GIVSKUD ZOO Årskort har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger GIVSKUD ZOO behandler om dem, og til hvilket formål oplysningerne behandles. Medlemmerne har endvidere ret til at gøre indsigelse mod, at oplysningerne behandles og ret til at kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, der er urigtige, vildledende eller på lignende måde behandlet i strid med lovgivningen. Medlemmer, der ønsker at benytte sig af disse rettigheder, kan rette henvendelse til GIVSKUD ZOO. 


De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.