GIVSKUD ZOO samarbejder med LEGOLAND og LALANDIA under navnet LEGOLAND BILLUND RESORT. Her kan du læse mere om vore to samarbejdspartnere.
Vidste du, at GIVSKUD ZOO ligger blot 25 km fra to af Danmarks største attraktioner?
Det tager ikke en gang en halv time at køre fra Givskud til Billund, hvor LEGOLAND® og LALANDIA ligger. Så der er masser af gode grunde til at blive en dag ekstra, når du alligevel skal besøge GIVSKUD ZOO.
LEGOLAND
Forlystelsesparken LEGOLAND er en af Danmarks allermest besøgte attraktioner, og her finder du et eldorado af forlystelser for både store og små.
Miniland, Duploland og Legoredo Town har været populære siden parkens spæde start sidst i 1960'erne. I de senere år er der kommet en lang række fantastiske oplevelser til, bl.a. 4D biograf, Power Builder, Atlantis og Templet, så LEGOLAND nu kan tilbyde ikke mindre end 50 forskellige attraktioner i den store forlystelsepark.
Se åbningstider for LEGOLAND i Billund.
LALANDIA
I årevis har LALANDIA i Rødby været utroligt populær blandt børnefamilier. For nogle år siden kom turen så til Billund, hvor LALANDIA tilbyder et topmoderne feriecenter med tilhørende feriehuse. Familierne kan boltre sig i det kæmpestore badeland, Aquadome, lege i Monky Tonky Land, eller prøve nogle af de mange sportsaktiviteter såvel indendørs som udendørs.
Læs mere om LALANDIA i Billund.
Læs mere om Legoland Billund Resort her.
Andre seværdigheder og attraktioner nær Givskud
Med udgangspunkt i Givskud har du og familien let adgang til en lang række seværdigheder og attraktioner i omegnen.
Besøg f.eks. Kolding med Koldinghus, Slotssøbadet og Legelandet, eller slip børnene løs i Madsbyparken i Frederica, der også har en miniby med rekonstruerede huse i miniformat.
I Vejle kan I nyde naturen langs fjorden eller tage på tur i den smukke Vejle Ådal. På varme sommerdage er der kun en god halv times kørsel til Julesmindes dejlige badestrande.
I Givskud kan I bo på Danhostel GIVSKUD ZOO., der ligger lige ved siden af parken.
Book online på Danhostel GIVSKUD ZOO.
Læs om attraktioner nær Givskud