Program til lejrskole på
Danhostel Givskud Zoo

Et lejrskole-ophold i Givskud giver både elever og lærere en spændende og lærerig oplevelse.

 

Når I planlægger lejrskole for klassen kan I senest 10 uger før afrejse bestille frirejse med DSB - hvis I bestiller til Jelling, kan I med fordel lave et ophold i byen og besøge de berømte Jelling Mounumenter og det meget spændende museum Kongernes Jelling der er kommet under UNESCO, hvor historie og nutid går hånd i hånd. 

 

Bus nr 211 (Sydtrafik) kører fra Jelling til Givskud på ca 10 minutter, og hvis I ankommer fra midt på eftermiddagen til Danhostel, kan I komme direkte ind på værelserne og få jer indrettet. Hvis I ankommer tidligere får I så vidt muligt værelserne, ellers kan I under alle omstændigheder få opbevaret jeres oppakning og udnytte dagen i GIVSKUD ZOO.

 

KL. 18.00 serverer vi en lækker velsmagende 1 retters menu - serveret med et smil og en kande saftevand.

Aftenen kan nydes på Danhostel hvor der både ude og inde, er gode faciliteter for fællesskab, leg og evt ro til fordybelse. Der er mulighed for at bestille snobrødsdej, vi sørger for brænde og pinde, og I kan hygge jer i skolens store bålsted, nabo til vandrerhjemmet.

 

Kl. 8.00-9.00 serverer vi morgenbuffet for jer, og stiller an, så I kan smøre en god og nærende madpakke til dagen.

Undervisningsmodul i GIVSKUD ZOO starter i de fleste tilfælde kl. 9.00, hvor I bliver taget imod af en formidler, der tager jer med ind i en spændende verden, fyldt med viden og oplevelser.

Der er mulighed for at tilkøbe moduler efter interesse og økonomi - kontakt os eller formidlingen for mere information.

 

Af andre muligheder i området kan nævnes Gudenåens udspring ved Tinnet Krat (ca 12 km herfra), og selvfølgelig den historiske Hærvej, der løber lige uden om Givskud. Der er også smukke natur områder med små stykker hede bevaret i gåafstand fra vandrerhjemmet. Spørg personalet til råds.

I Give har vi Giveegnens Museum, det bedste af sin slags, om kartoffelbønderne og hede-opdyrkningen i området her, formidlet på en formidabel måde, så både børn og voksne bliver fanget.

Går turen til Vejle, kan vi absolut anbefale Økolariet, et yderst interessant videnscenter, der med garanti vil give jer både oplevelser og viden med hjem i bagagen. Vil I have en mere kulturel oplevelse, er Vejle Kunstmuseum kendt for deres formidling specielt til børn.

Endelig har vi LEGOLAND®, der er ren underholdning, men jo bestemt en OPLEVELSE for både børn og voksne.

 

Alt i alt er der meget at byde på på egnen og i byen her, og mange gode grunde til, at jeres næste lejrskole kunne foregå her i Givskud i det smukke midt jyske.

  


 


ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere