Løver

I indhegningen til venstre for løveslusen, går en lille flok, der kan variere i sammensætningen.

Inde i det store løveområde, hvor man kører rundt, går der en stor flok. Områderne / territorierne er adskilt ved hjælp af hegn. Hvis en løve forvilder sig ind på den anden floks territorium, bliver der ballade. Først truer løverne af den fremmede - ørerne lægges tilbage, øjnene bliver store, og fra den halvåbne mund lyder der en dyb snerren. Hvis den fremmede løve ikke forsvinder, bliver der slåskamp, og i værste fald bliver den fremmede løve dræbt.

I naturen forsvarer løveflokken også sit territorium for at have mad nok til flokken. En naturlig flok kan bestå af 1-6 hanner, 4-12 hunner samt deres unger. En løvefloks territorium kan være fra 20 - 400 km2 afhængigt af hvor meget vildt, der normalt er i området.

Afmærkning
Det er let for en løve at opdage, om den er kommet ind på en anden floks territorium, da løverne afmærker deres territorium på forskellige måder:
• Lugte: Løverne afsætter duftmærker ved hjælp af urin og afføring, som begge dele indeholder stærke duftstoffer.
• Se: Løverne laver tydelige kradsemærker i jorden og på træer i deres område. Løverne har desuden duftkirtler mellem kløerne, som efterlader en duft i mærkerne.
• Høre: Løverne brøler højt - de kan høres op til 8 km væk - for at fortælle, at området er optaget.

Måske kan I se nogle af disse kradsmærker, når I kører rundt blandt løverne. Når løverne kradser i træerne og i jorden, får de også hvæsset deres kløer.

Løveflokken
I Afrika kan man møde enlige løver, og så er der ofte tale om hanner. Når hannerne bliver ca. 3 år, blive de jaget ud ad flokken af de gamle hanner, hvis de ikke selv går. Disse unge hanløver strejfer nu omkring, måske sammen med nogle jævnaldrende brødre eller halvbrødre. Hvis de bliver stærke nok, kan de måske tilkæmpe sig magten i en anden flok - de må da først fordrive den eller de andre hanløver i flokken, før de selv kan overtage flokken. Oftest er der kun én han per flok i naturen, men nogle gange kan der godt være flere, hvis de er fra samme "ungkarlegruppe". Tit kan det nemlig godt betale sig for flere unge hanløver at gå sammen om at fordrive en stor gammel han, i stedet for at kæmpe mod ham helt alene. Nu kan de så være sammen med hunnerne i flokken i et par år, indtil de selv bliver jaget væk af andre yngre og stærkere hanløver, hvorefter de igen begynder at strejfe omkring.
Når hanløverne overtager magten i en flok, slår de tit de mindste unger ihjel. Det gør de, for at hunnerne hurtigt kommer i brunst, og for at hannerne hurtigere får deres egne unger. Hunløverne bliver til gengæld i flokken hele deres liv. Dvs. at alle hunløver i flokken er i familie med hinanden.

Reprodution

Løver parrer sig hele året, og hunnen er parringsvillig i 2-4 dage et par gange om året. Hunløven og hanløven parrer sig op til 50-60 gange om dagen, dvs. i alt op til 200 gange, i de dage hunnen er i brunst.
Hunnerne føder 1-4 unger, et normalt kuld er på 2-3 unger. Hunnen er kun drægtig i 100-120 dage. Ungerne er meget små ved fødslen og vejer kun 1000-1500 gram i modsætning til den voksne løves vægt på 120-200 kg. Når hunnen skal føde, fjerner hun sig fra flokken, og bringer først ungerne tilbage til flokken, når de er 3-4 uger. Ungerne fødes over hele året, men ofte føder hunnerne i en flok indenfor kort tid efter hinanden. Når ungerne er kommet ind i flokken, bliver de passet af alle hunnerne, og ungerne dier hos alle hunner, og ikke kun hos deres moder.
Ungerne vendes gradvist fra og begynder at spise kød, når de er ca. 3 måneder gamle. Der er en stor dødelighed blandt ungerne, kun ca. 20 % overlever til deres 2. leveår. Når ungerne er ca. 2 år, får hunnen det næste kuld unger.

Jagten

Når løverne skal have noget at spise, er det hunnerne som sammen jager og dræber byttet. Imens holder hannerne fra flokken sig i nærheden. Enkelte gange har man observeret, at hanløverne deltager ved at jage byttet mod hunløverne. Hunnerne samarbejder om at indkredse byttet, som oftest et svagt dyr - sygt eller gammelt. Enlige dyr eller unger udenfor deres flok er også et nemt bytte. Løverne jager ved at snige sig ind på byttet, og pga. deres pelsfarve er de godt skjult i det høje visne græs på savannen. Løverne har mørke aftegninger bag deres ører og på deres halespids, som de bruger til kommunikation med hinanden under jagten. Jo tættere løverne kommer på deres bytte, jo mere trykker de sig ned mod græsset. Når de er tæt nok på det dyr, de har udset sig som bytte, springer de op og går til angreb. De dræber ofte byttet ved at bide det i struben, i nakken eller over næse og mund, hvorefter dyret hurtigt dør.
Løvernes fortrukne byttedyr er zebraer, gnuer og andre antiloper. Når byttet er nedlagt, er det hanløverne, som spiser først, derefter hunnerne, og er der noget tilovers, får ungerne det. Er der ikke byttedyr nok, sulter ungerne. Sult er den største dødsårsag for løveunger i Afrika.
Efter et stort måltid kan løverne ligge og dase og sove i op til 20 timer.