Dyrepasser for en dag

"Dyrepasser for en dag" er en oplevelse udover det sædvanlige, som du kan give dig selv eller andre som gave.

 

tina-dyrepasser.jpg

Dagens forløb

Du møder op kl. 8.00 i fornuftigt arbejdstøj til både inden- og udendørs brug. Efter en introduktion fra ledelsen, følger du en dyrepasser en hel dag og deltager

i arbejdsopgaverne indtil kl. 15.30. Arbejdsopgaverne kan være fysisk krævende, hvilket du skal være indstillet på.

 

Du vælger selv hvilket dyr

Givskud Zoo har syv dyrepasserafsnit, og har du et ønske om at arbejde med et bestemt dyr, vil dette som oftest kunne indfries.

 

Pris

Prisen for oplevelsen er kr. 1800,-. Heraf går de 1500 kr. til Givskud Zoo Naturfond. Fonden støtter naturbevarelse i hele verden, p.t. drejer det sig bl.a. om to naturskoler i Cameroun, der arbejder for bevarelse af regnskoven og dens fauna. Tidligere er f.eks. et forskningsprojekt for tapirer i Brasilien og et orangutangprojekt på Borneo blevet tildelt midler.

 

Ved dagens afslutning modtager du et "Dyrepassercertifikat" til minde om denne specielle dag samt et årskort, der giver fri adgang til Givskud Zoo i et år. 

 

Ønsker du at høre mere eller at bestille "Dyrepasser for en dag", kan du tage kontakt til Richard Østerballe, på

tlf. 75 73 02 22 eller ro@givskudzoo.dk

 

Betingelser

For at kunne deltage som dyrepasser for en dag, skal du være fyldt 18 år. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 516, bilag 3, pkt. 8 fastslår at unge under 18 år ikke må beskæftiges med arbejde, hvor de kan komme i kontakt med vilde eller giftige dyr.

 

Vi gør opmærksom på, at aktiviteten ikke er kompetancegivende til nogen form for uddannelse, men er ren underholdning.

DSI Givskud Zoo • Løveparkvej 3 Givskud • 7323 Give • Tel. 75 73 02 22 • info@givskudzoo.dk