Ligner en miniflodhest
Dværgflodhesten kan veje op til 270 kg, men det er i gennemsnit kun ca. 1/8-1/5 del af vægten hos en almindelig flodhest. Den almindelige flodhest tilbringer megen tid i vand, og den har øre, øjne og næsebor placeret så højt på hovedet, at den kan høre, se og trække vejret, selv om den har kroppen og det meste af hovedet under vand. Sådan er det ikke hos dværgflodhesten. Den har øre, øjne og næsebor siddende længere nede på hovedet, men den tilbringer til gengæld også det meste af tiden på land.

Lever i regnskov
Dværgflodhesten lever i tropisk regnskov i det lille hjørne af Vestafrika, som udgøres af landene Sierra Lione, Liberia, Guinea og Elfenbenskysten. Hvis man ser på dværgflodhestens kropsform, kan man se, at den er perfekt tilpasset et liv i tæt regnskov. Benene er korte, og den er stærk, og derfor kan den nemt bane sig vej gennem skoven. Dværgflodhesten har desuden en kort hale og små ører, og så har den ingen pels, som kan sidde fast i vegetationen.

Mad of mudder
I naturen spiser dværgflodhestene hovedsagelig urter og blade, men de kan også spise hårde frugter, som de åbner med de store, skarpe hjørnetænder. Hvis de vil have fat i palmeblade, stiller de sig på bagbenene, med forbenene op af palmens stamme, og i sumpene, kan de rive hele planter op, som de spiser. De er primært aktive fra eftermiddagen og frem til midnat. Resten af dagen bruges hovedsagelig på at sove og mudderbade.

Et liv alene
Et særkende for dværgflodhesten er, at den er solitær. Det vil sige, at den foretrækker et liv i ensomhed. Derfor har dværgflodhestene i Givskud Zoo hver deres anlæg, og de lukkes kun sammen, når det er tydeligt, at hunnen er i brunst. Dværgflodhestene bruger duftmarkeringer i form af urin og afføring til at finde dyr, de kan parre sig med, og til at undgå dyr af samme køn. Det med at sprede lort, gør de meget effektivt. De bakker ganske enkelt hen til høj vegetation og så vifter de med halen, mens de skider.

Stærkt truet
I naturen findes der blot et par tusinde dværgflodheste. Dværgflodhestenes naturlige fjender er leoparder, krokodiller og pytonslanger, men de trues primært af skovrydning, som ødelægger deres levesteder. Dværgflodhesten bliver desuden skudt og fanget i fælder og med snare. Tænderne sælges som elfenben, skindet og kødet spises, og kraniet bruges i traditionel juju-medicin. Olieforurening, i vandområderne tæt ved havet, udgør også en stor trussel. Fordi der er så få dværgflodheste tilbage i naturen, er det et meget værdifuldt dyr i de zoologiske haver.