LØVEPARKEN

« Tilbage

Chimpanse (Pan troglodytes)

Læs mere om chimpanse (pan troglodytes) her
100-180 cm
30-60 kg
240-250 Dage/Days/Tage
1 Stk./Young
50-60
Status:Moderat truet
Føde:Frugt, planter og insekter
Chimpanseweb.jpgSe udbredelseskort


Chimpanse (Pan troglodytes) i Zoo TV

Langspyt
19-09-2008
Det er ikke kun Per Hannibal, der er udsat for langspyt fra chimpansen Jenny. Det er alle mænd.
Youghurt-termitter
23-09-2008
Resultatet bliver det samme, når man udskifter termitter med youghurt.
Chimpansenumser
16-06-2009
Alle chimpansehunner får store numser indimellem.
Chimpansebid
26-06-2009
11-årige Erika har fået sig et grimt bid i numsen.
20.00
21-07-2009
Hvad sker der i Givskud Zoo efter 20.00? Vi lukker dyr ind.
Nyt chimpanseanlæg
21-08-2009
Nyt legetøj til chimpanserne

 

Som smurt i olie
07-10-2009
Chimpanser har også brug for bodylotion.
Mere langspyt
28-04-2010
Gad vide, om chimpansen Jenny stadigvæk spytter langspyt?
Gab!
03-05-2010
Et langt gab inden en god nats søvn.
Chimpanseunge
07-06-2010
Find på noget andet, tak!
06-12-2010
Kom nu lige med et bedre tilbud dyrepasser!
4-Stjerners rejse
28-03-2011
4 stjerner besøger 5 stjerner
ABEKATTESTREGER i pinsen
08-06-2011
ABEKATTESTREGER 11. - 13. juni
VIDSTE DU?
13-09-2011
VIDSTE DU det om chimpanser?


Chimpanse (Pan troglodytes) - Information

Levesteder

Chimpanser lever i regnskovene i Central Afrika.

 

Udseende

Chimpanser er robust byggede aber. De bliver født med sort pels, men ansigtet er lyst. Som voksne vejer hannerne normalt 50-60 kilo og hunnerne mellem 35 og 50 kilo. I naturen bliver de normalt 40-45 år gamle, men de kan blive noget ældre i fangenskab. Vi menneskers ben er længere end vore arme. Hos chimpanserne er det omvendt. De har korte ben og lange arme, hvilket sikrer, at hovedet sidder højere end bagdelen, når de går på alle 4. De går knogang, og deres storetå er modstillet de andre tæer.

 

Føde

Chimpanserne indtager en meget varieret kost. De spiser hovedsageligt frugt, men blade, bark og blomster udgør også en stor del af kosten. Chimpanserne spiser forskellige ting alt efter årstiden, og de kender et stort antal plantearter. Man har også set, at det er forskelligt, hvad forskellige grupper spiser, selv når den samme føde er tilgængelig. Så måske er der også forskellige madkulturer blandt chimpanser, ligesom der er forskellige redskabskulturer, der gør sig gældende i de forskellige grupper

 

Ud over frugt og planter spiser chimpanser også kød. De spiser myrer og termitter, små hvirveldyr og æg. Nogle steder er de rigtig gode til at fange colobusaber og bavianer. Det er især unger, der bliver fanget og spist. I sjældne tilfælde slår chimpanser artsfæller fra andre grupper ihjel og vil så ofte spise dem. Så chimpanser kan også være kannibaler. Det viser sig, at hanner typisk spiser mere kød end hunner. I Givskud Zoo er chimpansernes menu lige så varieret som i naturen. De får selvfølgelig en masse forskellig frugt, som f.eks. bananer, æbler, vindruer og pærer. Derudover får de grøntsager – det kan være kartofler, broccoli, gulerødder eller chili. I stedet for kød får de dog nogle abepiller svarende til hunde- eller kattepiller.

 

Social Adfærd

En meget vigtig aktivitet i chimpanseflokken er indbyrdes pelspleje. Det hjælper til med at fjerne utøj, skidt og død hud, men den vigtigste funktion er at styrke de sociale bånd mellem gruppens medlemmer. Chimpanserne pelsplejer helst flokmedlemmer, de i forvejen har et forhold til, eller medlemmer, som det kan være en fordel at have et godt forhold til. F.eks. vil unge hanner oftere lave pelspleje på ældre hanner end omvendt.

 

Territorial adfærd

En chimpanseflok er en dynamisk enhed, hvor en stor gruppe individer, helt op til 200, holder sig i nærheden af hinanden. Små undergrupper fra den store flok bevæger sig rundt sammen, og engang imellem mødes undergrupperne og deler sig derefter op i nye smågrupper. Hele den store gruppe mødes kun meget sjældent, måske aldrig.

Indenfor flokken er der to rangordener: En for hannerne, og en for hunnerne. Hvem der er øverst i hierarkiet afgøres først og fremmest af alder. Jo ældre man er, jo højere status. Dog gælder dette for det meste kun til chimpansen er 20-25 år, derefter vil den lige så stille ryge nedad i hierarkiet igen. Alle voksne hanner er højere i rangordenen end hunnerne. Ofte vil man se, at hannerne laver alliancer med andre hanner for på den måde at kunne udfordre dem, der er højere oppe på rangstigen

 

Seksuel adfærd

Når hunnerne kommer i brunst, hæver deres bagdel op og bliver stor og lyserød. Det er et signal til hannerne om, at hun er klar til at blive parret. Efter en drægtighedsperiode på 8 måneder føder hunnen en unge. Moderen bærer rundt på ungen helt indtil den er 5 måneder, da ungen har et ekstremt behov for tryghed. Får den ikke den tilstrækkelige tryghed, kan den simpelthen dø af stress. Moderen tager sig af ungen, indtil den er 3-4 år gammel.

Bonus Info

Det der adskiller chimpanser fra de fleste andre dyr er, at de ligesom vi mennesker bruger redskaber. Men til forskel fra f. eks. nogle fugle, der bruger torne til at spidde deres føde med, så er chimpansernes evner ikke medfødte. Det er noget, de udvikler ved at observere andre i flokken. Derfor er det heller ikke alle chimpanseflokke, der har de samme evner. Nogle flokke kan benytte sten som nøddeknækkere, og for nylig opdagede forskere en flok chimpanser i Senegal, der bruger spyd til at gå på jagt med. Chimpanserne jager galagoer - en lille halvabe. Chimpanserne bider i enden af en gren, så den bliver spids, og derefter bruges den til at spidde galagoerne, der gemmer sig i huller i træer.

Den selvejende institution GIVSKUD ZOO • Løveparkvej 3 Givskud • 7323 Give • Tel. 75 73 02 22 • info@givskudzoo.dk