LØVEPARKEN

« Tilbage

Chilensk flamingo (Phoenicopterus chilensis)

Læs mere om chilensk flamingo (phoenicopterus chilensis) her
flamingo_hjde.jpg

105 cm

2200-2300 g

Fugl_antal_g.jpg

1 Stk./Egg

flamingo_rugetid.jpg

27-31 Dage/Days/Tage

Status:Næsten truet
Føde:Smådyr, insekter og planter
Andesgsudbredweb(1).jpgSe udbredelseskort


Chilensk flamingo (Phoenicopterus chilensis) i Zoo TV

Flamingomad
13-10-2008
Flamingoer vil have deres mad i vandet.
Villys flamingoer
15-12-2008
Det er koldt i dag, men det er flamingoerne da ligeglade med.
Ugens Dyr: Flamingo
21-09-2009
Flamingoer kan nemt blive hvide.


Chilensk flamingo (Phoenicopterus chilensis) - Information

Den røde farve stammer fra krebsdyr
Flamingoer fra hele verden har været brugt i mange år som prydfugle i parkanlæg og i zoologiske haver. Man undrede sig over, at fuglene med tiden blev hvide. Løsningen fandt man ved at se på, hvordan fuglene lever i naturen. I  lavvandede søer sier flamingoen vandet med næbbet og holder små krebsdyr tilbage, som den spiser. I disse krebsdyr er der et farvestof, der går over i fjerene under udvoksningen. Da man analyserede dette farvestof, kunne man derefter drysse stoffet på flamingoernes foder, og flamingoerne fremstår med den flotte røde farve.
Stoffet er canthaxanthin – et farvestof, der er beslægtet med betakarotin, der f.eks. findes i gulerødder.

Hvorfor lagde fuglene ikke æg?
Flamingoer har været i zoologiske haver i flere hundrede år. De var en fryd for øje på de grønne græsplæner. Hvorfor ynglede de ikke? Man så aldrig flamingoer lægge æg. I naturen lever flamingoen i lavvandede søer. Vandkanten er mudret og her bygger flamingoen høje, kegleformede reder af mudder. På toppen lægger hunnen et æg. Da man sørgede for, at en del af flamingoanlæggene var mudret, begyndte fuglene straks at yngle. Og i 1950erne kunne de første zoologiske haver her i Europa berette om udklækning af flamingounger.

 

Flamingoer danser
Flamingoer lever i store kolonier på op til 1 millioner individer. Når ynglesæson starter, begynder fuglene at opføre en ”kurtiseringsdans”. På strakte ben,og med løftet hoved spadserer de rundt. Hovedet drejes i ryk fra side til side, og de basker med vingerne, dansen ”smitter”, og parrene finder sammen. Æggene lægges næsten samtidig i hele kolonien, og de klækkes næsten på samme tid. Rovdyr tager selvfølgelig en del af de hjælpeløse unger, skønt forældrene selvfølgelig forsøger at beskytte ungerne. Da alle har unger samtidig, er dette ”spisekammer” kun åbent i relativt kort tid. På den måde overlever flere, end hvis yngletidspunktet ikke var synkroniseret. Når ungen kommer ud af ægget, har den en dunagtig fjerdragt. Efter et par dage går ungen af reden og har nu korte ben og en gråhvid farve. Efterhånden vokser den sig høj med lange ben. Når ungen er udvokset, antager den den røde farve som forældrene.

Den selvejende institution GIVSKUD ZOO • Løveparkvej 3 Givskud • 7323 Give • Tel. 75 73 02 22 • info@givskudzoo.dk