Canadisk ulv (Canis lupus) i Zoo TV
|
 |
|
|
|
Canadisk ulv (Canis lupus) - Information
|
|
|
|
Status:
Arten Canis lupus kan opdeles i forskellige underarter. Man opdeler den generelt efter leveområder. Man skelner f.eks. imellem den europæiske ulv (Canis lupus lupus), den canadiske ulv (Canis lupus occidentalis), steppeulven (Canis lupus campestris) og polarulven (Canis lupus tundrarum) mm. Ulven har førhen haft en stor udbredelse i stort set alle landsskabsformer. Jagt og den voksende verdensbefolkning har dog fået ulven til at trække sig voldsomt tilbage. Ulven lever nu i de sidste store skovområder i Østeuropa, i isolerede bjergområder i middelhavsområdet, i bjerg- og halvørkenområder i Mellemøsten og i de ubeboede områder i Nordamerika, Canada og Alaska. Det største antal af ulve findes i Rusland med 40-60.000 dyr. I Canada lever der ca. 40.000 og i Alaska ca. 6.000 ulve.
Der lever også ulve i Skandinavien. I Finland, Norge og Sverige lever få ulve, som sandsynligvis er indvandret fra Østeuropa. Fremtiden for disse ulve er dog meget usikker, da man i Norge stadigvæk skyder en stor del af ulvebestanden, af frygt for at ulven vil angribe husdyr.
Den sidste ulv, der med sikkerhed vides at være skudt i Danmark, blev nedlagt 1813 syd for Skive.
Social adfærd:
Generelt lever ulven i flok. Der findes dog også enlige ulve. Flokkens størrelse er meget afhængig af forekomsten af byttedyr. I områder med mange store byttedyr, som f.eks. bisonokser eller elsdyr, er ulveflokken som regel større, da der skal mange ulve til for at nedlægge en bisonokse på f.eks. 500-1000 kg. En typisk ulveflok tæller 5-12 dyr, som alle er tæt knyttede til hinanden. Der findes et fast hierarki i flokken, som ledes af en alfahan og en alfahun. Begge køn har en lineær rangorden, dvs. én rangorden for hanner og én for hunner. Alfaparrets unger fra de sidste år udgør resten af flokken.
Om vinteren sker det, at flere ulveflokke smelter sammen til en stor flok, da det nu er svært at jage små byttedyr bl.a. forskellige gnavere. Den store flok jager nu sammen de store byttedyr f.eks. bison- og evt. moskusokser.
Det er kun alfahannen og alfahunnen, der får unger sammen. Parringen finder sted i januar-marts og hunnen føder hvalpene i en hule, under træstamme eller i en rævegrav i april-maj. Lige så snart de små hvalpe forlader hulen, er alle voksne ulve i flokken med til at passe dem.
Territorial-adfærd:
Uanset dens størrelse har en ulveflok normalt et bestemt territorium, som gennemstrejfes i løbet af nogle ugers jagt. Territoriets størrelse afhænger af forekomsten af byttedyr og af flokkens størrelse. Størrelser på 65-300 km2 er ikke sjældne. Territoriet afmærkes med duftmærker på træer, buske og sten, men også med ulvehyl. Når en fremmed flok trænger ind i en anden floks territorium kan det komme til kamp imellem de to flokke.
Fødebiologi:
Ulven er et rovdyr og lever primært af kød. Den jager hovedsageligt byttedyr, der er større end den selv f.eks. elsdyr, karibuer, bison- og moskusokser. Jagten på disse store byttedyr er farlig for ulven. Ikke sjældent bliver ulve dræbt pga. byttedyrenes forsvarsevne. Ulven lever dog også af mindre byttedyr som forskellige gnavere, høns og fisk. I mindre omfang hører ådsler og bær med til dens fødeemner. Alt efter forekomsten af byttedyr jager ulven ca. én gang om ugen. En enkelt voksen ulv kan spise op til 9 kg om dagen.
Reproduktionsbiologi:
Ulven har en drægtighedsperiode på ca. 2 måneder. Alfahunnen føder 5-6 blinde og døve unger. Hunnen bliver i hulen e.l. sammen med ungerne i de første 3 uger. De andre ulve i flokken giver hende mad i denne periode. Efter to uger begynder hvalpene at åbne øjne og ører. Efter 4-5 uger begynder hunnen at gå på jagt igen, og ungerne begynder lige så stille at komme ud ad hulen. Nu er de andre voksne ulve i flokken også med til at passe ungerne. Amningen af hvalpene stopper efter 9 uger. De lever nu af opgylp fra de voksne ulve.
Ulve bliver kønsmoden efter 2 års alderen.
Internationalt avlssamarbejde:
Lige p.t. er der ingen grund til at etablere et internationalt avlssamarbejde for canadiske ulve, da arten ikke er truet. Der findes dog et internationalt avlssamarbejde for den europæiske og den iberiske ulv. Dræber ulve mennesker?
En undersøgelse har vist, at kun 17 mennesker er blevet slået ihjel af ulve i Rusland, Europa og Nordamerika til sammen de sidste 50 år! I Danmark findes der derimod ikke et eneste pålideligt eksempel på, at mennesker er blevet slået ihjel af raske ulve.
Har du lyst til at læse mere, så kig på denne engelsksprogede side: Wolf Trust |
|
.jpg){kind=small}
.jpg)
)
;){kind=link}