Hvidt næsehorn (Ceratotherium s. simum) i Zoo TV
|
 |
|
|
|
Hvidt næsehorn (Ceratotherium s. simum) - Information
|
|
|
|
Det Hvide Næsehorn
I Afrika lever der både de såkaldte "hvide" og "sorte" næsehorn. De har stort set samme farve, og der hersker en del tvivl om oprindelsen af disse navne. Det er derfor mere korrekt at benytte bredsnudet næsehorn om de hvide og spidssnudet næsehorn om de sorte næsehorn. Disse navne henviser til formen på snuden og munden. Hos bredsnudet næsehorn er munden bred og flad. Hos spidssnudet næsehorn er snuden spids, og de har en næsten fingerformet overlæbe. Det bredsnudede næsehorn er det største, og vejer gennemsnitligt 500 kg mere end det spidssnudede. Begge arter har 2 horn på næseryggen. Disse horn er ikke horn i traditionel forstand, men en slags sammenvoksede hår. Hornet sidder kun forankret i huden og kan slås af i slagsmål. Der vokser imidlertid et nyt ud med en hastighed på 5-10 cm om året. Hornet er hovedårsagen til næsehornets truede situation. Det forhandles illegalt som feber- og smertestillende medicin i Asien eller som daggertskæfter i arabiske lande. Prisen kan ligge så højt som 100.000 kr./kg, hvilket har medført omfattende krybskytteri på alle arter af næsehorn.
Habitat og status
Det bredsnudede næsehorn opstod i Afrika for kun 2-5 mill. år siden. Det er det eneste næsehorn, der udelukkende har eksisteret i Afrika. Det levede oprindeligt på busksavannen i hele det østlige og sydlige Afrika. I dag findes der færre end 20 spidssnudede næsehorn af den nordlige underart (Ceratotherium simum cottoni) i det dårligt kontrollerede Garamba-reservat i D.R. Congo. I værste fald er den nordlige underart blevet udryddet pga. krybskytteri.
Allerede for hundrede år siden var den sydlige underart (Ceratotherium simum simum) næsten totalt udryddet. Men det lykkedes at redde en meget lille bestand i Umfolozi- og Hluhluwe-reservaterne i Sydafrika. Under de kontrollerede forhold voksede bestanden støt, og i dag findes der godt 11.000 hvide næsehorn i forskellige reservater i flere lande i det sydlige Afrika. Dermed er det sydlige bredsnudede næsehorn det mest talrige af alle næsehorn, og det eneste, der umiddelbart synes sikret mod udryddelse.
Social og territorial adfærd
Det bredsnudede næsehorn er det mest sociale af alle næsehorn, men det er faktisk ikke særlig socialt. Hvis man ser flere næsehorn sammen, er det oftest ved et vandhul, eller det er nogle få beslægtede hunner og deres unger, der færdes sammen i en kortere periode. Den tætteste sociale binding mellem to næsehorn ses mellem mødre og afkom. Dette sociale mønster afspejler sig i næse-hornenes territorialadfærd. Voksne hanner har velafgrænsede territorier uden overlap med andre voksne hanner. Hannerne markerer territoriet med urin og fækalier. De sprøjter urin bagud mellem bagbenene og laver samtidig nogle lange skrabemærker i jorden med fødderne. En speciel adfærd hos de bredsnudede næsehornshanner er dog deres tolerance overfor andre hanner i deres territorium - bare disse ikke udviser territorial markerings-adfærd. Denne adfærd betyder, at en han kan krydse en anden hans territorium på vej til f.eks. et vandhul uden slagsmål. Hvis to territoriale hanner alligevel kommer op at slås, ses en anden meget speciel adfærd. Taberen af kampen bliver stående på kamppladsen, mens vinderen bakker væk fra ham. Når han er tilstrækkelig langt væk, kan taberen forlade hans territorium. I de territoriale kampe er hornene et formidabelt våben, men det er dog sjældent, to bredsnudede næsehorn skader hinanden alvorligt. De bredsnudede hun-næsehorn lever også i velafgrænsede territorier, men de har ofte overlap med flere andre hunner og flere territoriale hanner. Hanner har typisk et territorium på 10-15 km², mens hunnernes territorier er lidt større.
Fødebiologi
Det bredsnudede næsehorn er en af de mest specialiserede græsædere. De store brede læber er forsynet med en hård kant, der gør munden til en perfekt plæneklipper. De er istand til at bide nok så lille en tot græs af uden at rykke planten op ad jorden. De har ingen fortænder, men til gengæld har de nogle meget kraftige kindtænder, der kan tygge selv de sejeste græsstrå. Selvom det bredsnudede næsehorn er en græsæder, er det ikke en drøvtygger. Den har kun én mave, og omsætningen af føden foregår overvejende i tyktarmen. Næsehorn kan spise 60-80 kg græs i døgnet, og de græsser fortrinsvis i de tidlige morgentimer og sent om eftermiddagen. Midt på dagen slapper de af i skyggen af et træ. De behøver kun at drikke vand med 2-3 dages mellemrum og benytter så ofte lejligheden til et godt mudderbad, der er med til at beskytte mod den brændende sol og stikkende insekter.
Reproduktionsbiologi
Hun-næsehorn bliver kønsmodne, når de er omkring 5-7 år gamle. Når de kommer i brunst opsøger de deres foretrukne territoriale han og bliver parret. Hunnen går drægtig i 16-18 måneder og føder så en enkelt unge. Ungen bliver hos moderen i 4-5 år, men hun kan få en ny unge allerede efter 2½ år, og kan således godt have to unger hos sig. Et voksent næsehorn har faktisk ingen naturlige fjender, men ungerne er i fare for at blive angrebet af både hyæner og løver, så moderen beskytter dem godt. Når bredsnudede næsehorn med unger flygter fra en fare, løber ungen altid foran moderen. Derved har hun gode muligheder for at forsvare den. Dette er i modsætning til de spidssnudede næsehorn, hvor ungen løber bagved moderen. |
|
.jpg)
)
.jpg)
;){kind=link}