LØVEPARKEN

« Tilbage

Bongo (Tragelaphus eurycerus isaaci)

Læs mere om bongo (tragelaphus eurycerus isaaci) her
170-250 cm
110-140 cm

150-220 kg

284 Dage/Days/Tage

1 Stk./Young

20 År/Years/Jahre

Status:

Kritisk truet 

Føde:Planter
Bongoweb.jpgSe udbredelseskort


Bongo (Tragelaphus eurycerus isaaci) i Zoo TV

Bongo 1, 2 og 3
11-06-2009
3 små nyfødte bongoer i rap i Givskud Zoo.
Hvor er mor?
12-06-2009
Mor står desværre udenfor, mens dyrlægen rumsterer indenfor.
20.15
22-07-2009
Hvordan får man de enormt sky bongoer til at gå ind i stalden om aftenen?
Bongoudgang
05-04-2010
Hver formiddag følges dyrepasser og bongoer ud på savannen.
"Sky" bongo
21-05-2010
Bongoer er sky, - men Thomas må nu godt hilse på.
Smadder besværligt
24-01-2011
Vinteren er saftsuseme besværlig!


Bongo (Tragelaphus eurycerus isaaci) - Information

Levesteder

Bongoen er en skovantilope, der lever i de tætte skove omkring ækvator. Den er der desværre ikke så mange tilbage af.

 

Udseende

Bongoen er en af de smukkeste antiloper, der findes. Den har en kanstanjerød pels og 12-13 lyse striber ned langs hver side. Den har lyse felter mellem øjnene, på kinderne og benene. Hunnerne er ofte lysere i pelsen end hannerne, og gamle hanner kan blive næsten helt mahogni farvede. Begge køn har lange let snoede horn på op til en meters længde, som de lægger ned ad ryggen, når de løber igennem den tætte skov. Hos gamle dyr kan man faktisk nogengange se pletter i pelsen, hvor hornene har gnubbet.

 

Føde

Bongoen lever primært af friske skud og blade fra urter, unge træer og buske. Den er istand til at nå friske blade i helt op 2,5 meters højde ved at stå på bagbenene og støtte forbenene mod en træstamme. Hornene kan den bruge til at grave spiselige rødder op med, og indimellem spiser den også jord og brændt træ, formodentlig for at få et salttilskud.

 

Social adfærd

Bongoen er ikke et typisk flokdyr. Den forekommer i flokke på op til 50 dyr, men det er sjældent set. De voksne hunner færdes almindeligvis alene, eller de går nogle få dyr sammen. Voksne hanner går normalt for sig selv, så hvis man ser flere dyr sammen, er det som regel huner med unger. De unge hanner kan dog også finde på at knytte sig til sådan en lille flok.

Selvom bongoer typisk kun danner flokke, når der er kalve, ledes flokkene tilsyneladende altid af en ældre ko. I Kenya har man observeret ældre køer stå at spejde i kanten af en lysning, før de gik tilbage og hentede resten af flokken, som derefter sammen gik ud til en saltkilde. Der er noget, der tyder på, at hvis flere bongoer er sammen, er de mindre sky, end hvis de går alene eller som par. Dette gør sig også gældende i zoologiske haver.

 

Seksuel adfærd

Bongoen er meget sky og derfor svær at observere i naturen, men fra observationer i zoologiske haver ved man, at bongoen kommer i brunst ca. hver 3. uge. I den forbindelse kan man høre hannen lave kliklyde med tungen, mens han holder munden lukket. Ellers er det sjældent, at bongoerne kommunikerer med lyd.

 

Bonus Info

Der finde to forskellige underarter af bongoen. Lavlandsbongo og så den ekstremt truede højlandsbongo, vi har i GIVSKUD ZOO. Højlandsbongoen findes kun i ét bestemt bjergområde i Kenya. I 2007 blev det estimeret, at der var mellem 75 og 140 tilbage i naturen, og at der bliver stadig færre.

Den selvejende institution GIVSKUD ZOO • Løveparkvej 3 Givskud • 7323 Give • Tel. 75 73 02 22 • info@givskudzoo.dk