Levesteder
Elefanter findes i dag vildt på det afrikanske kontinent og i Asien, men før i tiden har medlemmer af elefantfamilien været udbredt over det meste af verden.
Udseende
Elefanten er det største landlevende pattedyr i verden. Den største elefant, man nogensinde har fundet, var fire meter høj og vejede omkring 10 tons. Elefantens nærmeste nulevende slægtning er overraskende et lille ”kaninagtigt” dyr, klippegrævlingen, der har en vægt på kun 5 kg. Klippegrævlingen ligner ikke umiddelbart en elefant, men bl.a. føddernes knoglebygning afslører slægtskabet, der yderligere er blevet dokumenteret af DNA-analyser. I klippegrævlingens overkæbe findes et par tænder, der svarer til elefantens fortænder.
Her i Givskud Zoo har vi asiatiske elefanter. Det er nemt at se forskel på en asiatisk og en afrikansk elefant. For det første har den asiatiske elefant mindre ører end den afrikanske. Elefanterne bruger deres ører til at afkøle sig med. Ørerne er meget tynde og har mange små blodkar. Når elefanterne blafrer med ørerne afkøles blodet i ørerne, og når det afkølede blod løber tilbage til kroppen, afkøles kroppen. Man mener, at asiatiske elefanter har mindre ører, da de lever i skovområder, hvor de nemt finder skygge, og derfor ikke har så stort behov for nedkøling som den afrikanske elefant, der ofte lever på åbne solrige savanner. En anden forskel på den asiatiske og afrikanske elefant er, at der på den asiatiske elefants snabelspids findes en enkelt udvækst - ”finger”, mens der på spidsen af den afrikanske elefants snabel findes to ”fingre”. Og så er afrikanske elefanter gennemgående større end de asiatiske.
Elefanterne er helt afhængige af deres snabel, når de skal drikke og spise. Deres korte hals gør nemlig, at de ikke kan nå jorden med munden, så alt, hvad der skal i munden, må samles eller suges op med snablen. Elefanter kan ikke drikke gennem snablen, men fylder snablen med vand – der kan være 8-10 liter – og puster efterfølgende vandet ind i munden. Det skal de gøre mange gange hver dag, for en elefant kan drikke 200 liter vand på en varm dag.
Snablen er en sammenvoksning af elefantens overlæbe og dens næse, og derfor kan den også bruge den til at lugte med. Faktisk har en elefant en bedre lugtesans end en hund. Snablen er meget fleksibel og kan drejes i alle retninger, da den ikke indeholder knogler. Den består derimod af mere en 100.000 små muskelbundter og kan bære op til 250 kg. Den kan også samle noget så småt som et græsstrå op.
Føde
Når elefanter skal spise, kommer snablen på overarbejde, for en voksen elefant kan spise over 100 kg føde hver dag. Faktisk bruger elefanterne det meste af dagen på at søge føde og spise. Elefanter lever hovedsageligt af græs, men spiser også blade, bark, rødder og frugt.
Elefanter er ikke drøvtyggere, men har et sækformet organ der, hvor tyndtarmen går over i tyktarmen. Her lever millioner af protozoer og bakterier, der hjælper elefanterne med at fordøje maden. Elefanterne er dog ikke særligt gode til at udnytte energien i maden, og ca. 80 % af det, de spiser, går ufordøjet igennem.
Social adfærd
Hunelefanter og deres unger lever i flokke på 2 - 24 individer. Flokken ledes af den ældste og mest erfarne hun, og består af hendes søstre, døtre, kusiner og deres unger. Det er lederhunnens opgave at beslutte, hvor flokken skal bevæge sig hen, og hvor langt den skal gå for at finde føde. Hanelefanter bliver kønsmodne omkring 10-15 års alderen og forlader på det tidspunkt gruppen. Derefter lever de alene eller i løse ungkarlegrupper, og mødes kun med hunnerne, når det er parringstid.
Seksuel adfærd
Efter parringen går der 22 måneder, før der kommer en lille ny elefant til verden. Lille er nu ikke det helt rigtige ord, for en nyfødt elefant kan veje helt op til 165 kg. I starten af livet er elefantungen helt afhængig af moderens mælk, som den drikker fra dievorterne, der sidder mellem hunnens forben. Ungen bruger sin mund, og ikke sin snabel, når den drikker. Elefantunger ved nemlig ikke, hvordan de skal bruge deres snabel, når de er helt små. Det tager lang tid at lære at koordinere alle de små muskler, der findes i snablen.
Bonus Info
Jagten på stødtænderne har desværre været med til at true elefanten. Mange elefanter har ladet livet, for at mennesker kunne bruge elfenben til f.eks. smykker, billardkugler og klavertangenter. I dag er det ikke længere tilladt at slå elefanter ihjel for at fjerne deres stødtænder, og der er forbud mod at købe eller sælge produkter lavet af elfenben i de fleste lande. Elefanten er dog stadig truet, og det skyldes hovedsageligt at dens levesteder svinder ind, og at krybskytter i dag skyder elefanter for at sælge deres kød, der betragtes som en delikatesse i visse lande.