Ture for årskortholdere

Kunne du tænke dig at komme helt tæt på dyrene i GIVSKUD ZOO?
Så tag med på en af de spændende ture bag kulisserne. 


Sæsonen igennem arrangerer GIVSKUD ZOO forskellige ture for årskortholdere. Se her hvilke muligheder der er og på hvilke dage.


Go'morgen Zoo

Vidste du, at næsehorn faktisk er rigtig bløde bag ørerne – og godt kan lidt at blive kløet? Det kan du komme og opleve ved vores Go'morgen Zoo, kun for årskortholdere. 
Under turen besøger vi dyr i udvalgte stalde. Find ud af hvorfor bredsnudede næsehorn har så stor en mund. Og kom tæt på de farlige løver og hør om deres barske liv på savannen.

Vi besøger: Gorilla, næsehorn og løver


Dato: Bestemte søndage i april, juni, september og oktober

Tidspunkt: kl. 08.15 til 10.00

Pris: Voksen: kr. 80,- Barn (3-11 år): kr. 80,- Småbørn (0-2 år): gratis 

Mød guiden ved p-området foran parken.


Bemærk at årskortturene skal bookes på forhånd via linket herunder. 

OBS: Kun for årskortholdere med gyldigt GIVSKUD ZOO-årskort. Årskortet skal medbringes på dagen, sammen med kvittering på turen.

 

De største og stærkeste dyr i GIVSKUD ZOO

Kom tæt på de største og stærkeste dyr bag kulisserne i GIVSKUD ZOO. På turen besøger vi blandt andet girafstalden, hvor du møder de imponerende 4,5 m høje dyr. Vi skal forbi verdens største oddere. Og har du mod på det, kan du hjælpe med at lukke elefanterne ud i deres anlæg.  

Vi besøger: Giraf, gorilla, elefant, kæmpeodder og næsehorn.


Dato: Søndag den 7. maj

Tidspunkt: kl. 08.00 til 10.00

Pris: Voksen: kr. 80,- Barn (3-11 år): kr. 80,- Småbørn (0-2 år): gratis 

Mød guiden ved p-området foran parken.


Bemærk at årskortturene skal bookes på forhånd via linket herunder. 

OBS: Kun for årskortholdere med gyldigt GIVSKUD ZOO-årskort. Årskortet skal medbringes på dagen, sammen med kvittering på turen.


Aftentur bag kulisserne

Besøg GIVSKUD ZOO efter lukketid og oplev den særlige stemning i parken, når der er blevet helt stille, og dyrene er lukket i deres stalde for natten. Vi skal fodre næsehornene og sige godnat til gorilla- og løvefamilien.

Vi besøger: Næsehorn, gorilla, løver, kameler og kæmpeodder


Dato: Onsdag den 17. maj

Tidspunkt: kl. 17.00 til 19.00


Dato: Onsdag den 30. august

Tidspunkt: kl. 18.00 til 20.00

Pris: Voksen: kr. 80,- Barn (3-11 år): kr. 80,- Småbørn (0-2 år): gratis 

Mød guiden ved p-området foran parken.


Bemærk at årskortturene skal bookes på forhånd via linket herunder. 

OBS: Kun for årskortholdere med gyldigt GIVSKUD ZOO-årskort. Årskortet skal medbringes på dagen, sammen med kvittering på turen.


Grillaften kun for årskortholdere

Kom til hyggeaften i GIVSKUD ZOO. Når parken lukker klokken 18.00, og de almindelige gæster tager hjem, kan årskortholderne frit blive. Vi tænder op i grillerne og sørger for underholdning. Vi skal blandt andet fodre klappegeder og quizze – og der er fine præmier til de dygtigste deltagere.

Grillerne kan frit benyttes, men man skal selv have mad med.


Dato: Fredag den 18. august

Tidspunkt: kl. 18.00-21.00

Pris: Voksen: kr. 20,- Barn (3-11 år): kr. 20,- Småbørn (0-2 år): gratis 

Mød guiden på P3 ved klappegederne


Bemærk at årskortturene skal bookes på forhånd via linket herunder. 

OBS: Kun for årskortholdere med gyldigt GIVSKUD ZOO-årskort. Årskortet skal medbringes på dagen, sammen med kvittering på turen.


Der tages forbehold for ændringer i programmet, hvis der af hensyn til dyrene ikke er adgang til de planlagte stalde den pågældende dag.



De seneste nyheder fra GIVSKUD ZOO, tilbud om besøg bag kulisserne, særarrangementer for årskortholdere, nyttig og spændende viden om dyrene og meget meget mere...
ZIMSGod adgangDanish Association of Zoos and AquariasEuropean Association of Zoos and AquariasWorld Association of Zoos and AquariumsTopattraktioner
Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere

Sådan bliver du klogere end de andre

Tilmeld dig GIVSKUD ZOOs nyhedsbrev, så du altid kan fortælle de bedste historier om dyrene på safarituren.